Det Norske Akademis Ordbok

halvmenneske

halvmenneske 
substantiv
BETYDNING OG BRUK
1 
mytologi
 skapning som er halvt menneske (og halvt dyr, gud)
SITAT
  • satyrer og andre halvmennesker
     (Karsten Alnæs Historien om Europa 2 LBK 2004)
2 
litterært, sjelden
 apemenneske
; nærmenneske
SITAT
  • jeg hadde sett the missing link lys levende. Et tamt halvmenneske som et menneske drog på
     (Aksel Sandemose Årstidene 7−13 (1999) 352)
3 
foreldet eller arkaiserende, nedsettende, sjelden
 menneske som (i henhold til en foreldet oppfatning) blir oppfattet som primitivt
SITAT
  • hører dere hva jeg sier, buskmenn og hottentotter og hva det ellers er av halvmennesker som ligger på lur bak trærne
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie LBK 1989)
4 
overført
 person med svak viljekraft, uten besluttsomhet, uten mot og evne til å ta greit og klart standpunkt
; halvhjertet person
 | jf. halvmann
SITATER
  • hvorfor skal jeg være saadan et halvmenneske; hvorfor denne bestandige lamhed i beslutningen, denne mangel paa evne til at gribe det rette moment, denne aandelige paralyse
     (Arne Garborg Trætte Mænd 248 1891)
  • han kan ikke være nøitral, Ingar! Han er ikke skapt til halvmenneske, han!
     (Nini Roll Anker Under skraataket 154 1927)
  • [drabantbyene] som egentlig er menneskeødeleggelsesmaskiner, som plukker hvert enkelt menneske fra hverandre til det bare er tilbake nøyaktig det samme som på alle de andre demonterte eksemplarene: Et sosialdemokratisk halvmenneske
     (Øyvind Holen Groruddalen LBK 2005)