guinguette
substantiv
BØYNINGen; guinguetten, guinguetter 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
guinguetten
ubestemt form flertall
guinguetter
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[geŋge´t:]
ETYMOLOGI
fra fransk guingette
BETYDNING OG BRUK
litterært, om franske forhold
kafé, kneipe i landlige omgivelser
SITAT
-
er der [i Frankrike] frihedstræ ei meer, saa veed jeg hvor guinguetten er(Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,3 94)