gryse verb BØYNINGgryste / grøs, gryst / grøst, grysing preteritum gryste / grøs perfektum partisipp gryst / grøst verbalsubstantiv grysing UTTALE[gry:`sə] ETYMOLOGI til norrønt hrjósa; jf. ryse BETYDNING OG BRUK dialektalt grøsse ; gyse, støkke SITAT han putted hænderne dybere ned i lommerne og grøs (Herman Colditz Kjærka 5 1888)
