Det Norske Akademis Ordbok

grosserer

grosserer 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; grossereren, grosserere
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
grossereren
ubestemt form flertall
grosserere
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[grose:´rər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via eldre tysk Grossierer, fra eldre fransk (marchand) grossier 'storkjøpmann'
BETYDNING OG BRUK
1 
grossist
2 
om eldre forhold
 kjøpmann som driver i stor stil
SITATER
  • i grosserer Werles hus. Kostbart og bekvemt indrettet arbejdsværelse; bogskabe og stoppede møbler
     (Henrik Ibsen Vildanden 11 1884)
     | i sceneanvisning
  • nogle gamle halvtullede officerer og grundidiotiske grosserere m. m. sidder og agerer direktion [i teaterstyret]
     (Arne Garborg Mogning og manndom I 150 (1883))
  • kalde ham handelsmand, ja rentut grosserer
     (Johan Bojer Samlede verker IV 191)
  • det er der hvor fru Sørby dukker opp hjemme hos Ekdals og forkynner at hun skal gifte seg med grosserer Werle
     (Dag Solstad Artikler 1993–2004 LBK 2004)
  • den fremgangsrike grossereren og eiendomsutvikleren på Nordstrand
     (Kristin B. Aavitsland Harry Fett 245 2014)