Det Norske Akademis Ordbok

grann

Likt stavede oppslagsord
grann 
adjektiv
BØYNINGgrant
UTTALE[gran:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt grannr
BETYDNING OG BRUK
1 
mest dialektalt
 tynn
; fin
; slank
SITATER
2 
nå sjelden, overført, om lyd, især stemme
 tynn
; lys
; fin
; sped
SITATER
  • saa skiftet den anden over i sit granneste mæle
     (Hans E. Kinck Fra Fonneland til Svabergssveen 41 1922)
  • det er ikke grannere toner til end solrøkens klarinetter
     (Den Norske Turistforenings årbok 1928/4 Carl Theodor Caspari)
  • gran og ilter i mælet
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast II 147 1919)
3 
nå sjelden, poetisk, som adverb, om sanseinntrykk
 tydelig
; klart
SITATER
  • han kjendte sig saa grant igjen
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 300)
  • grant jeg hørte fra fjeld og træ’r de lokkende toner klinge
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 196)
  • jeg mindes grant, da førstegang jeg så Dem
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 57 1873)
  • alle dine fandens fagter skal jeg nævne grejdt og grant
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 22)
  • jeg ser ham saa grant for mig, han stod netop der
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 277 1882)
  • grant hørte jeg, at det var galdresang af en kvinde
     (Rudolf Muus Olaf Trygvessøns Helteliv 2 203 1899)
  • grant jeg nu fatter din søvnløse kvide
     (Hans E. Kinck Agilulf den Vise 89 1906)
  • hun [syntes] at Edvin hadde vist hende grant og klart, jo hun hadde syndet; slik og slik var hendes synd
     (Sigrid Undset Kransen 195 1920)