Det Norske Akademis Ordbok

godtagelse

godtagelse 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; godtagelsen, godtagelser
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
godtagelsen
ubestemt form flertall
godtagelser
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til godtage (eldre form av godta), avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
det å godta(s)
; aksept
SITATER
  • min godtagelse av det formålsløse
     (Finn Carling Under aftenhimmelen 25 1985)
  • jeg kunne ikke si noe til ham fordi jeg fryktet hans godtagelse. Jeg orket ikke hans godtagelse
     (Dag Solstad Professor Andersens natt 137 1996)