glåme
verb
UTTALE[glå:`mə]
ETYMOLOGI
jf. første ledd i norrønt glámsyni 'synsbedrag' og svensk glåma 'stirre'
BETYDNING OG BRUK
dialektalt
stirre med vidåpne øyne
; glo
; glane
SITATER
-
han stod og glaamte og undredes paa dette
-
imellem snakket han med sig selv, saa rorgjængeren og andenstyrmand glaamte