Det Norske Akademis Ordbok

glunt

glunt 
substantiv
BØYNINGen; glunten, glunter
UTTALE[glunt]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. svensk glunt 'halvvoksen gutt'
BETYDNING OG BRUK
1 
dialektalt
 gutt
SITATER
  • «Sent er bedre end aldrig, glunten min,» sagde kallen
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke-Eventyr (1871) 66)
  • det blev sildesjau med notbaser, glunter og ganejenter
     (Bernt Lie Mot Overmagt 73 1907)
  • alle gluntan sprang galen efter henne
     (Regine Normann Nordlandsnatt 97 1927)
2 
dialektalt, foreldet
 nordlending
SITATER
  • deroppe mellem glunterne og torskestimerne
     (Nordahl Rolfsen Da jeg var Gut 7 1888)
  • de arme nordlændinger selv, der flokkevis vandrede om i vor by fra butik til butik, «glunterne», var derimod gjenstand for evige drillerier
     (Lorentz Dietrichson Svundne Tider I 99 1896)