Det Norske Akademis Ordbok

glitre

glitre 
verb
MODERAT BOKMÅLglitret, glitret, glitring
preteritum
glitret
perfektum partisipp
glitret
verbalsubstantiv
glitring
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[gli`trə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt glitra; se også glitrende
BETYDNING OG BRUK
lyse, blinke med urolig, skiftende, spillende glans
SITATER
  • [stjernene] glittrer gennem løvets hvælv
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 113 1873)
  • er det hav, det i øst, det blinkende, flakke som glittrer?
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 146)
  • det glittrer fra hver en rude; der er lag i den store sal
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 66)
  • poetisk
     
    Østerlands dag over havnen glittred
     (Henrik Ibsen Digte 143 1875)
  • poetisk
     
    den stribe blå, som solens glød nu glittrer på
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 31)
     | skinner på med urolig, spillende glans
  • [han] så solen glitre i bladene
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 188)
  • bølgerne glitret, himmelen brændte blaa
     (Arnulf Øverland Brød og vin 44 1924)
  • overført
     
    [teaterstykket «Katt på hett blikktak»] glitrer men det varmer ikke
     (Paul Gjesdahl Premièrer og portretter 253)
  • solen får havet til å glitre
     (Ellen Mari Thelle Bernard banker på 32 2018)
  • gården var omgitt av ni innsjøer som glitret om kapp med solen
     (Victoria Kielland Mine menn 108 2021)