gleime
verb
BØYNINGgleimet, gleimet, gleiming 
preteritum
gleimet
perfektum partisipp
gleimet
verbalsubstantiv
gleiming
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[glæi`mə]
ETYMOLOGI
jf. glime
BETYDNING OG BRUK
dialektalt
kaste stjålne blikk
; skotte
SITATER
-
hvem seer … ikke det spillende, morildagtige i «glittre»; skeløjet i «glejme ad»; det stejlende i «hingst»
-
idet Hollas lagde haanden paa [føllet], ruste det rundt og gleimed op imod ham med hvidt ansigt