Det Norske Akademis Ordbok

gevær

gevær 
substantiv
MODERAT BOKMÅLet; geværet, geværer
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
geværet
ubestemt form flertall
geværer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[gevæ:´r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk Gewehr, grunnbetydning 'verge, våpen', til (sich) wehren 'verge (seg)'
BETYDNING OG BRUK
håndskytevåpen av lengste type, som betjenes med begge hender
; børse
 | jf. rifle, haglgevær
EKSEMPEL
  • et ladd gevær
SITATER
  • jeg bar geværet i neven, fem patroner i magasinet og en i løpet
     (Wanny Woldstad Første kvinne som fangstmann på Svalbard 61 1956)
  • de fiklet med geværene
     (Jan Kjærstad Jeg er brødrene Walker LBK 2008)
  • jeg og flere kamerater rettet geværene mot dem
     (Kristian Klausen Akilles LBK 2011)
  • Daniel løfter geværet, bruker en evighet av et brøkdels sekund på å sikte
     (Britt Karin Larsen Før snøen kommer LBK 2012)
UTTRYKK
i gevær
overført
 med våpenet klart
; rustet til kamp
  • der kommer kærnetropper; den hele gamle garde i gevær!
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 84 1873)
(vakt) i gevær!
militærvesen, i kommandorop
 under våpen!
; vær beredt!
presentere gevær
militærvesen
 holde geværet loddrett foran seg for å gjøre honnør
ved foten gevær
militærvesen
 med geværet ved siden av seg, satt ned på bakken
på aksel gevær
militærvesen
 med geværet løftet opp til, hvilende mot skulderen
i hytt og gevær
se hytt