Det Norske Akademis Ordbok

genegen

genegen 
adjektiv
BØYNINGgenegent, genegne
UTTALE[gene:´g(ə)n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk geneigt, perfektum partisipp av neigen 'bøye'
BETYDNING OG BRUK
litterært, arkaiserende
 tilbøyelig
SITATER
  • paa fjeldet taber elskeren sin følelse … fordi han er genegen til forkjølelse
     (J.S. Welhaven Samlede verker I 113)
  • han er genegen til at ta imod et godt bud paa tomten
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 57 1916)
  • [denne idealisme] er genegen til at overdrive de heroiske kvaliteter hos en stemmende stortingsmand
     (Nils Kjær Samlede Skrifter IV 11)
UTTRYKK
genegen etter
sjelden
 begjærlig etter
; gal etter
  • han havde heller aldrig været saa særskilt genegen efter præstens datter
     (Knut Hamsun Benoni 13 1908)