genegen
adjektiv
BØYNINGgenegent, genegne 
nøytrum
genegent
flertall
genegne
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[gene:´g(ə)n]
ETYMOLOGI
fra tysk geneigt, perfektum partisipp av neigen 'bøye'
BETYDNING OG BRUK
litterært, arkaiserende
tilbøyelig
SITATER
-
paa fjeldet taber elskeren sin følelse … fordi han er genegen til forkjølelse
-
han er genegen til at ta imod et godt bud paa tomten
-
[denne idealisme] er genegen til at overdrive de heroiske kvaliteter hos en stemmende stortingsmand
UTTRYKK
genegen etter
sjelden
begjærlig etter
; gal etter
-
han havde heller aldrig været saa særskilt genegen efter præstens datter