Det Norske Akademis Ordbok

gemenhet

gemenhet 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; gemenheten, gemenheter
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
gemenheten
ubestemt form flertall
gemenheter
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet av gemen med suffikset -het
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 det å være gemen
; enkelhet
; folkelighet
SITAT
  • vi erhvervede os deres særdeles agtelse og velvilje for vor «gemenhed»
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 244)
2 
det å være gemen
SITATER
  • vil De søle mig ned i Deres gemenhed
     (Henrik Ibsen De unges forbund 80 1874)
  • de sidste renslige rester i ham oprørtes mod denne dybe gemenhed
     (Alexander L. Kielland Fortuna 267 1884)
  • Metternichtidens gemenhet
     (Elsbeth Wessel Wien 217 1999)
3 
gemen handling, uttalelse e.l.
SITAT
  • de hadde … måttet tilstå sin gemenhet [dvs. høyforræderi]
     (Karsten Alnæs Felttoget 125 1976)