gebøre
verb
BØYNINGgebørte, gebørt, gebøring 
preteritum
gebørte
perfektum partisipp
gebørt
verbalsubstantiv
gebøring
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[gebø:´rə], [jebø:´rə]
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk geboren, nederlandsk gebeuren
BETYDNING OG BRUK
refleksivt
gebøre seg
dialektalt
; hende
SITATER
-
Herren bevare mig for, at det nogensinde skulde gjebøre sig!
-
[maken hadde knapt] gebøret sig på hundrede år