Det Norske Akademis Ordbok

gategutt

gategutt 
substantiv
BETYDNING OG BRUK
1 
nedsettende
 uoppdragen gutt som flyr om i gatene og gjør gale streker
SITATER
  • jeg vil se gadegutterne pege fingrene efter fallenten
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 160)
  • [Shylock har] alle gateguttene hermende efter sig
     (Lorentz Eckhoff William Shakespeare 129 1939)
  • lyktestolpene hadde gateguttene med selvfølgelig eiermine tatt i besittelse
     (Erna Holmboe Bang Det hendte i Paris 16 1951)
2 
spøkefullt, nedsettende, sjelden
 uoppdragen, simpel fyr
; skøyer
SITATER
  • overført
     
    der gives ikke den literære gadegut, som ikke vil tro sig berettiget til offentlig at drive spektakel med [målmenn]
     (Arne Garborg Den ny-norske Sprog- og Nationalitetsbevægelse 233 1877)
  • han [dvs. hunden] var gadegut i mange stykker og utækkelig
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 284 1903)