Det Norske Akademis Ordbok

gard

gard 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; garden, garder
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
garden
ubestemt form flertall
garder
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ga:r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt garðr 'gjerde, innhegnet jordstykke, befestet sted, gård, hage'; tilsvarer gård
BETYDNING OG BRUK
1 
mest dialektalt, unntatt i sammensetninger
 gjerde
 | jf. gardstaur, manngard, skigard, tanngard
SITATER
  • Gyrds hest la halsen fremover garen
     (Sigrid Undset Korset 230 1922)
  • [her står] en brun gard over bugten
     (Gabriel Scott Kilden 106 1918)
     | gjerde av fiskegarn
UTTRYKK
hoppe gard
især om geit og hest
 hoppe over gjerde(r)
  • Krokhornet [en geit] holdt sig aabenbart for god til at hoppe gard, den, som indbildte sig at den var ko
     (Hans Aanrud Fortællinger for barn I 25 1917)
  • [sauen] hopped gard som en gjeit
     (Hans Aanrud Fortællinger II 151 1923)
bryte gard
overført
 rive ned noe som stenger
  • den alder da længslerne plejer at komme, og fantasien bryter gar
     (Kristofer Kristofersen Ravnekrok-Billeder 98 1891)
1.1 
led i et gjerde
SITAT
  • [han] glemte i ørske at lukke garen efter sig
     (Amalie Skram Samlede Værker II 45)
1.2 
overført
 vern
; beskyttelse
SITAT
  • alle hjerter den stærke haand til gard vilde flette om friheds unge vaand
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 254)
2 
se gård og gård