føye
adjektiv
BØYNINGubøyelig
UTTALE[føi`ə]
ETYMOLOGI
trolig dansk form føje, av gammeldansk føghe, føffue, fra middelnedertysk vōge, grunnbetydning 'passende, moderat,
liten'; jf. dansk føje, svensk föga
BETYDNING OG BRUK
foreldet
liten
; ubetydelig
; kort
EKSEMPEL
-
om føye tid
SITATER
-
en føje stund
-
tømmermandens rige falder inden føje tid
-
om føie stund