Det Norske Akademis Ordbok

fyrretyve

fyrretyve 
determinativ (kvantor); tradisjonelt: tallord
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fy`r:ə-]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
eldre dansk form fyrretyve (også fyrgetyve); jf. norrønt fjórir tigir; se førti
BETYDNING OG BRUK
foreldet eller arkaiserende
 førti
SITATER
  • en dame i de fyrgetyve blev … greben i et suk: hun lod sin sjæl tilbageflyve til fordumstid, da hun var smuk
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 238)
  • fyrretyve skridt
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 85 1879)
  • en storvandring, som i fyrretyve aar har gaaet paa sin fod fra Bosekop marked til Kristianssand
     (Hans Aanrud Fortællinger II 160 1923)
  • [han] sendte fyrgetyve av sine væbnede mænd op i fæstet
     (Sigrid Undset Husfrue 384 1921)