Det Norske Akademis Ordbok

frembære

frembære 
verb
VARIANTframbære
ETYMOLOGI
jf. norrønt frambera
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 bære frem
SITATER
  • frembære lovoffer for Gud
     (Hebr 13,15; 2011: bære fram)
  • da frokosten just blev frembaaren
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 23)
  • ha øie med matens frembæring
     (Sigrid Undset Husfrue 15 1921)
2 
overført
 overbringe, meddele (et budskap)
EKSEMPEL
  • frembære en hilsen
SITATER
  • hun skænker os vin og frembærer undskyldning fra sin far
     (Knut Hamsun Rosa 199 1908)
  • jeg har virkelig ikke lyst til at frembære smudsig folkesnak om en dame, hvem jeg anser hævet over al tvil
     (Rudolf Muus Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde 257 1914)
  • hun visste hellerikke hvordan hun sømmeligst skulde bære sig ad for at faa en av munkene i tale og frembære sit maalemne
     (Sigrid Undset Kransen 136 1920)
     | på den mest passende måte
    ; jf. målemne
  • [hun] faller av igjen da hun hører hva han har å frembære; at det bare er spørsmål om et glass vann
     (Pål Gerhard Olsen Manndomsprøven 306 1997)