Det Norske Akademis Ordbok

freidig

freidig 
adjektiv
BØYNINGfreidig
UTTALE[fræi`di]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk vreidich eller eldre tysk freidig 'modig'
BETYDNING OG BRUK
1 
som går løs på oppgavene med friskt mot
; uredd
; modig
SITATER
  • jeg imødesaa [examen artium] med freidigt mod
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 122)
  • begeistret er deraf hver dag min freidige natur
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 315)
  • unge kække, frejdige mennesker, frisindede mennesker
     (Henrik Ibsen En folkefiende 15 1882)
  • det var min fordums frejdige vilje, som holdt på at gøre sig fri igen
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 179 1886)
  • jeg ser ham for mig. Med vinløv i håret. Hed og frejdig
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 144 1890)
  • vi vandre med freidigt mod
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 146)
  • i Kongo trengte jeg en freidig vilje og et lett sinn
     (Kirsti Blom Kitten LBK 2003)
2 
altfor ubekymret
; lettsindig
; uvøren
; dristig
EKSEMPLER
  • en freidig fyr
  • en freidig påstand
SITATER
  • hun kunde tale freidigt og ubekymret om ting
     (Alexander L. Kielland Fortuna 66 1884)
  • fem minuter efter en grundig omgang med svøbeskaftet var han [hunden] lige freidig og fræk, parat til nye overfald
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 359 1903)
  • de mer eller mindre freidige historier, hun disker op med
     (Arne Garborg Trætte Mænd 89 1891)
  • da den sjenerte dattera kom hjem med hendene i siden freidig rappkjefta, skjønte [moren] at hun hadde fått amfetamin
     (Vigdis Hjorth Tredve dager i Sandefjord LBK 2011)