Det Norske Akademis Ordbok

frege

frege 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLfreget, freget, freging
preteritum
freget
perfektum partisipp
freget
verbalsubstantiv
freging
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fre:`gə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. norrønt fregna, middelhøytysk vregen, svensk dialekt frega, fräga; jf. også svensk fråga, norsk dialekt fråge, tysk fragen
BETYDNING OG BRUK
1 
dialektalt
 spørre
; forhøre seg
SITATER
  • med sterk bøyning
     
    de skøiet og frog som de pleiet og ventet rare svar
     (Jens Hagerup Juvi 48 1928)
  • «Eg veit itj riktig om eg forstår deg?» fræget gamla
     (Johan Bojer Folk ved sjøen 74 1929)
  • du farer langt og freger mangt
     (Johan Borgen Vikinger. Eventyr 18 1949)
  • folk [kom] langveis fra og freget etter å få bli med ham til Lofoten
     (Magasinet for alle 1956/nr. 51–52/7 Anton Rodahl)
  • de freget om ymse ting fra Selbu og Skåne
     (Magasinet for alle 1967/nr. 33/14 Asbjørn Lund)
  • jeg fræget og spurte og fikk som oftest svar
     (Fædrelandsvennen 01.08.1974/4)
2 
dialektalt
 få høre
; få vite
SITATER
  • De skal ikke bli forskrækket omsaaskønt De fræger nyt med det første
     (Knut Hamsun Rosa 313 1908)
  • hun var spændt paa at fræge nyt
     (Johan Falkberget Bør Børson jr. 8 1920)
  • han var skipet i Karolus sit lag til Lofotfisket og bakefter vilde han paa not hvis sild blev fræget
     (Knut Hamsun Landstrykere I 191 1927)
     | ville han på notfiske hvis man fikk nyss om sild i sjøen
  • nytt fregedes og drøftedes
     (Johan Falkberget Kjærlighets veier 358 1959)