Det Norske Akademis Ordbok

fortøye

fortøye 
verb
BØYNINGfortøyde, fortøyd, fortøyning
UTTALE[fårtøi´ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter nederlandsk vertuien eller middelnedertysk vortoien
BETYDNING OG BRUK
gjøre (skip, båt) fast med tau eller kjetting (til pel, bøye, brygge e.l.)
EKSEMPEL
  • ligge fortøyd
SITATER
  • spøkefullt
     
    jeg for min del agter at ligge fortøjet i min seng klokken ti!
     (Jonas Lie Kommandørens døttre 30 1886)
  • de vented blot paa kaptejnen … for at hale væk fra kajen og fortøje i en bøje et stykke udpaa
     (Amalie Skram Samlede Værker II 151)
  • jeg ser jollen fortøiet ved landgangen
     (Christian Sparre Den hollandske koff 31 1930)
  • jeg skulle hatt en fortøyd gummimadrass så kunne jeg ligget og duvet i timevis
     (Tove Nilsen G for Georg 50 1997)
  • den revna de hadde fortøyd i, var så smul og egnet seg så ypperlig til båtplass at Jann bare hadde fortøyd færingen med landtau
     (Kim Småge Figurene 144 1986)
  • [jeg] fortøyer akter og i baugen
     (Maja Lunde Blå 9 2017)