Det Norske Akademis Ordbok

fortørne

fortørne 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLfortørnet, fortørnet, fortørnelse
preteritum
fortørnet
perfektum partisipp
fortørnet
verbalsubstantiv
fortørnelse
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårtø:´rnə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk vortornen til torn, tysk zorn 'vrede'; jf. for-
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 gjøre sint
SITAT
  • de [gråt] fordi de hadde fortørnet en hellig gud
     (Carl Schøyen Tre stammers møte 54 1919)
2 
i passiv
 
fortørnes
 bli sint
; harmes
SITAT
  • Oline syntes det var saa at den almægtige maatte fortørnes over menneskene!
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 96 1917)
3 
i adjektivisk perfektum partisipp
 
fortørnet
 svært sint eller oppbrakt
SITATER
  • Kristus er fortørnet på dig
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 57 1873)
  • «Det er galt nok,» sagde han med et lidt fortørnet ansigt
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 87 1882)
  • frøken Prippe blev mægtig fortørnet, da hun saa sin forgjængerske træde ind
     (Øvre Richter Frich Journalisten og filmstjernen 147 1929)
  • fortørnet kunne han [drukkenbolten W.C. Fields] rope: De har funnet urin i min alkohol!
     (Aftenposten 16.11.1985/Kultur/6)
  • Claesen var av dem som blei fortørna over å høre slikt
     (Dag Solstad Roman 1987 312 1987)
  • folk er lammet av frekkheten, fortørnet
     (Vigdis Hjorth Hva er det med mor 17 2000)