Det Norske Akademis Ordbok

forstille

forstille 
verb
UTTALE[fårsti´l:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
se for-; etter tysk verstellen
BETYDNING OG BRUK
1 
vanlig refleksivt
 
forstille seg
 vise andre meninger, følelser e.l. enn dem man virkelig har
SITATER
  • et sådant skyldbevidst menneske må lyve og hykle og forstille sig til alle sider
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 72 1879)
  • de behøvet ikke at forstille sig
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 185 1917)
  • [hun] forstilte seg overfor alle andre enn ektemannen Paul
     (Hilde Diesen Hanna Winsnes 169 2000)
2 
ofte i adjektivisk perfektum partisipp
 
forstilt
 falsk
; påtatt
; hyklet
EKSEMPEL
  • forstilt sorg
SITATER
  • «Snak,» sagde han med et et forstilt smil
     (Amalie Skram Samlede Værker I 500)
  • «Hvad siger du?» udbrød Vibe med stor og forstilt forfærdelse
     (Ragnhild Jølsen Efterlatte arbeider 102 1908)