Det Norske Akademis Ordbok

forsake

forsake 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLforsaket, forsaket, forsakelse
preteritum
forsaket
perfektum partisipp
forsaket
verbalsubstantiv
forsakelse
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårsa:´kə]Uttale-veiledning
VARIANTforsage
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk vorsaken, jf. tysk versagen; jf. for-; se også forsakelse
BETYDNING OG BRUK
1 
gi avkall på (noe man har lyst på)
; avstå fra
EKSEMPLER
  • forsake verden
  • forsake all nytelse
SITATER
  • ligesom I forsager magien, således vil jeg forsage hævnen
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 105 1872)
  • jeg forsaged både elskov og magt og ære
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 240)
  • [hun] forsaget efterhvert sine finheter og blev alvorlig og inderlig kone på nybrot
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 192 1917)
  • det er godt gjort af Dere at faa Baldevin til at forsage geneveren
     (Vilhelm Krag Baldevin 155 1925)
  • vi vilde forsage vor yndlingsret bif, som sluger en masse varme
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 324 1903)
  • jeg har hørt om mange søfolk, som ikke kan forsage søen
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 160 1882)
  • far var villig til å forsake hele sin slekt for å ekte [min mor]
     (Kirsti Blom Kitten LBK 2003)
2 
religiøst språk
 ta avstand fra
; fornekte
EKSEMPEL
  • forsake djevelen
SITATER
  • i Bergen går det rygte, at Håkon har forsaget kirken og alt det, som helligt er; han lydde ikke messe nytårsdag
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 130 1872)
  • «Eva,» sa presten henvendt til fru Birgerson: «Forsaker du djevelen og alle hans gjerninger og alt hans vesen?»
     (Erik Fosnes Hansen Løvekvinnen 53 2006)
3 
foreldet
 si nei til
; avslå
SITAT
  • dog mærke du først, at du hjælpen forsager, hvis raadet du kun gjennem ørene jager
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 222)
4 
foreldet
 svikte
EKSEMPEL
  • kreftene forsaket ham
4.1 
militærvesen, om skytevåpen, patron e.l.
 ikke gå av
; klikke