Det Norske Akademis Ordbok

fornemme

fornemme 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLfornemmet eller fornam, fornemmet, fornemmelse, fornemming
preteritum
fornemmet eller fornam
perfektum partisipp
fornemmet
verbalsubstantiv
fornemmelse, fornemming
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårne´m:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk vornemen 'oppfatte gjennom sansene'; tilsvarer tysk vernehmen; se for- og fornemmelse
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 oppfatte
; føle
; merke
SITATER
  • o, nægt det ei! Vort Norge har fornummet den hule smigers væmmelige pral
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 116)
  • hans unge hjerte skjelvende fornam det guddomsliv, der ulmed i hans stamme
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 168)
  • var det ikke den uforfærdede Varros røst, jeg der fornam?
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 195 1873)
  • I har jo selv med egne øjne fornummet
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 121 1874)
  • nei, her har jeg aldrig fornummet hende [huldren]
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 29 1879)
  • du tænker og fornemmer i billeder – og i synbare forestillinger
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 218 1888)
  • han fornam hvert av hendes aandedrag
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger II 78)
  • det var såvidt vi fornam dem [fjellene] i skumringen
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 43 1903)
  • med usigelig tak fornam han, hvorledes Jesus atter tok bolig i ham
     (Bernt Lie Mot Overmagt 11 1907)
  • hvor i Lofoten var fisk fornummet, hvilke rorvær skulde fartøjerne sejle til?
     (Knut Hamsun Rosa 265 1908)
  • de fornam ingen bjørn paa den turen
     (Mikkjel Fønhus Der vildmarken suser 9 1919)
  • Embret var ikke å fornemme
     (Carl Vestaberg Rev 13 1929)
  • Adam: «… du hørte vel ikke noe snakk der nede på hotellet – om en mann som hadde sagt fra?» - Laurits: «Nei – jeg fornam ingenting til det …»
     (Sigurd Hoel og Helge Krog Don Juan 163 1930)
  • hurtige pulsslag svakt fornemmet under huden
     (Mona Lyngar Ved stupet 128 1966)
  • bare han ikke fornemmer at jeg ønsket at de ventet på meg
     (Susanne Agerholm Liv laga LBK 2004)
  • jeg fornemmer at De ser elendig ut
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser 453 2010)
1.1 
erkjenne
; forstå
SITATER
  • en mand, som har sfinxens mening fornummet
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 179)
  • javist baade hørte og fornam jeg
     (Jonas Lie Lindelin 49 1897)
2 
litterært eller foreldet
 få vite
; erfare
SITATER
  • derfor skal du og fornemme, hvad din tjener skal gjøre
     (1 Sam 28,2 eldre oversettelse; 2011: få se)
  • efter alt, hvad kejseren har fornummet …, er det store fredsværk lykkelig ført til ende her i Gallien
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 175 1873)
  • hvad han hadde fornummet av underlige ting paa jagtfærderne sine
     (Sigrid Undset Kransen 18 1920)