Det Norske Akademis Ordbok

forlyde

forlyde 
verb
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårly:´də]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk vorlūden
BETYDNING OG BRUK
litterært, foreldet
 bli sagt
SITAT
  • «Og hvordan staar til hjemme?» – forlød det fra fruen
     (Jonas Lie Faste Forland 130 1899)
UTTRYKK
det forlyder
det fortelles
; det sies
  • ja, det forlyder saa
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 158)
  • hans hustru laa i voldsomste hodepine, forlød det
     (Jonas Lie Trold. Ny Samling 33 1892)
  • det forlyder at stortingets og regjeringens medlemmer vil bli invitert
     (Dagsposten 1931/78/5/6)
  • det forlyder at han satte stor pris på alle de hilsener han mottok
     (Ketil Bjørnstad Historien om Edvard Munch 483 1996)
  • snart forlød det at han hadde prøvd seg som kolonisator i den nye verden
     (Bergljot Hobæk Haff Sigbrits bålferd LBK 1999)
la seg forlyde med
foreldet
 | uttale
; ytre
; la forstå
  • aldrig lod han sig forlyde med, hvor han tog midlerne fra
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 12 1896)
  • Bjørnholt havde ladet sig forlyde med, at Knuts endelige afstraffelse skulde finde sted her
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 124)
  • [du] har latt dig forlyde med at du har været kjæreste med Mimi Fersen
     (Øvre Richter Frich Journalisten og filmstjernen 34 1929)