Det Norske Akademis Ordbok

forlene

forlene 
verb
MODERAT BOKMÅLforlente / forlenet, forlent / forlenet, forlening
preteritum
forlente / forlenet
perfektum partisipp
forlent / forlenet
verbalsubstantiv
forlening
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårle:´nə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk vorlēnen, se for- og len
BETYDNING OG BRUK
om eldre forhold
 gi, tildele i len
SITAT
  • monarken søkte å forlene embeter, ikke landområder
     (Eldbjørg Haug Margrete – den siste dronning i Sverreætten 274 2000)
UTTRYKK
forlene med
overført, litterært, nå sjelden
 gi, skjenke (noe(n)) (noe)
  • Olaf bad sin gud forlene mark og helligdom med grøde
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 77)
  • guderne min hånd forlened med kæmpekraft
     (Henrik Ibsen Catilina 77 1875)
  • ironisk
     
    forlene os med fornøjelsen af sin nærværelse ogsaa næste vinter
     (Jonas Lie Kommandørens døttre 136 1886)
  • hvert enkelt skapt vesen blir forlenet med en gnist av Guds ånd
     (Lorentz Eckhoff Adelsmannen 147 1938)
  • [han] kjøper noen hovedstadsaviser, som han synes forlener ham med en distingvert, norges-dekkende selvfølgelighet
     (Pål Gerhard Olsen Manndomsprøven LBK 1997)
  • det er den «døde» bronsen som forlener Lady Flora med «liv»
     (Tone Selboe Karen Blixen 97 1999)
  • [sommerfugllarvene ernærer] seg av bladene til de forpupper seg og blir fullt utviklede sommerfugler og kan forlene landskapet med sin egenartede sjarm
     (Roy Jacobsen og Anneliese Pitz Mannen som elsket Sibir 25 2019)