Det Norske Akademis Ordbok

forlange

forlange 
verb
BØYNINGforlangte, forlangt
UTTALE[fårla´ŋ:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk vorlangen
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 ønske, tenke seg
SITAT
2 
nå sjelden
 be om, bestille (på restaurant e.l.)
SITAT
  • hent os fire flasker champagne. Forlang af den dyreste
     (Henrik Ibsen De unges forbund 7 1874)
3 
kreve
; fordre
EKSEMPLER
  • hun forlangte et svar
  • det er for mye forlangt
SITATER
  • den høystbydende forlangte så og så meget for at trykke stykket uden honorar
     (Henrik Ibsen Catilina 19 1875)
  • I forstår ej selv, hvad I forlanger af mig
     (Henrik Ibsen Catilina 48 1875)
  • er der nogen, som forlanger ordet?
     (Henrik Ibsen En folkefiende 142 1882)
  • hun forlangte, at jeg skulde forklare hende denne eller hin maskines sammensætning
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 234)
  • han skulde være stygg til at forlange, naar smedene vilde købe
     (Peter Egge Trøndere 27 1898)
  • grotesken … er uøkonomisk fordi den forlanger sterk skytning
     (Wilhelm Munthe Boknåm 77 1943)
  • jeg forlanger snart å få høre hvem denne kjæresten din er
     (Jostein Gaarder Sofies verden LBK 1991)
  • han var så frekk å forlange at de skulle spleise på bensinen
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 100 1992)
  • hvordan kunne hun forlange at jeg skal huske hva jeg kanskje skrev for en menneskealder siden
     (Finn Carling Gjenskinn LBK 1994)