forførelse
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; forførelsen, forførelser 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
forførelsen
ubestemt form flertall
forførelser
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårfø:´r(ə)lsə]
BETYDNING OG BRUK
det å forføre(s), særlig erotisk
SITATER
-
hun var ikke møe; og en egentlig forførelse har jeg ved denne leilighed ikke paa min samvittighed(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 230)
-
han føler seg litt beklemt i møtet med en mester i den verbale forførelses kunst
-
leken, forførelsen og spillet(Christian Borch Sannhetens kår LBK 2009)