forekommenhet
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; forekommenheten, forekommenheter 
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
forekommenheten
ubestemt form flertall
forekommenheter
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
sammensatt av (forkortet form av) forekommende og -het
BETYDNING OG BRUK
litterært
det å være forekommende
; elskverdighet
SITATER
-
[hun kom] mig i møde med den forekommenhed, som fiintfølende mennesker altid vise
-
da denne statstjenestemand fik at vide, hvem han havde for sig, stod han næsten paa hovedet af elskværdig forekommenhed(Lys og Skygge 1908/nr. 4/9 Kristian F. Biller)| fra fortellingen «Et Spil om Liv og Død»
-
hvor var al den glade forekommenhet … som er et særkjende for dansk selskabelig omgang