Det Norske Akademis Ordbok

fordømmelse

fordømmelse 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; fordømmelsen, fordømmelser
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
fordømmelsen
ubestemt form flertall
fordømmelser
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårdø´m:(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til fordømme, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
det å fordømme(s)
; det å være fordømt
; (evig) fortapelse
SITATER
  • så er det da ingen fordømmelse for dem som er i Kristus Jesus
     (Rom 8,1)
  • det var som en slags fordømmelse paa manden!
     (Jonas Lie Rutland 59 1880)
     | det hvilte som en forbannelse på ham
  • her maa ikke skræmmes … med den uskyldige glædes fordømmelse
     (Bernt Lie Mot Overmagt 36 1907)
  • en leik mellem gutter og jenter på en grønn voll det fører også til fordømmelse
     (Johan Bojer Folk ved sjøen 134 1929)
  • det er vanskelig å si hva en så unison og voldsom fordømmelse kan gjøre med et menneske
     (Tore Rem Sin egen herre 496 2009)
  • jeg sendte ut en ny pressemelding med fordømmelse av angrepet
     (Kai Eide Høyt spill om Afghanistan LBK 2010)
fordømmende uttrykk
; forbannelse
; ed
SITAT
  • smeden mumled en del fordømmelser
     (Thomas Krag Ada Wilde 236 1896)