Det Norske Akademis Ordbok

forbønn

forbønn 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[få`rbøn]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter tysk Fürbitte; jf. for-
BETYDNING OG BRUK
bønn, henvendelse fremført til fordel for en annen
SITATER
  • den gode jomfru Maria og den hellige Olaf vil staa frem med forbønner alle dage!
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 168 1862)
  • paa hendes forbøn fandt ogsaa Klinger et midlertidigt tilflugtssted hos hendes svigersøn
     (Clara Tschudi Goethes Moder 97 1916)
  • hun bad til Sankt Olav og Sankt Thomas om deres forbøn
     (Sigrid Undset Husfrue 17 1921)
  • hva med vår forbønn, våre sjelemesser og vår omsorg for den bortfarende helt inn i dødens stund?
     (Bergljot Hobæk Haff Renhetens pris 221 1992)
UTTRYKK
gå i forbønn for noen
be om tilgivelse, skånsel for noen
  • just ved at gå i forbøn for ham gør du mig det umuligt at beholde ham
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 89 1879)
  • verden ynkedes over [Prometheus] og gik i forbøn hos Zeus
     (A-magasinet 20.10.1927/22)