Det Norske Akademis Ordbok

forborgen

forborgen 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLforborgent, forborgne
nøytrum
forborgent
flertall
forborgne
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårbå´rg(ə)n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk vorborgen, perfektum partisipp av vorbergen 'skjule'
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 skjult
; bortgjemt
SITATER
  • hæve de forborgne skatte
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 163)
  • der er en vinding og en trøst forborgen i hvert et tab, i hvert et sorgens bud
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 42)
  • [huldra er] endnu, som i oldtiden, den tilhyllede, den forborgne
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker IV 71)
  • den indre magt, der raader i sjælens forborgne kammer
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 390)
  • [vekterne] havde sine vel forborgne sovepladse
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 97 1882)
  • det er alt sammen tilværelsens løn, forborget dypt i dens eget skjød
     (Gabriel Scott Kilden 188 1918)
2 
overført, litterært
 hemmelig
; hemmelighetsfull
EKSEMPEL
  • et forborgent smil
SITATER
  • «Det var rimeligt,» mente Alf med et forborgent smil
     (Rudolf Muus Olaf Trygvessøns Helteliv 2 320 1899)
  • alt dette blev paa mangeslags mere og mindre forborgent vis forebragt den nye prest
     (Bernt Lie Mot Overmagt 57 1907)
  • alt betok mig, de herlige farver i jublende blått, de levende, strålende øine, det stille, forborgne lykkelige halvsmil
     (Max Mauser Rittet fra Olesko 90 1935)
  • han [står] der med sitt forborgne smil og vet alt om deg
     (Aksel Sandemose Alice Atkinson og hennes elskere 80 1949)
  • forborgne øyekast og taus underkastelse
     (Terje Stigen Monolitten LBK 1988)
  • om jeg kunne ha forfulgt hennes sjel gjennom vinduet på Lovisenberg sykehus for over to år siden, så hadde jeg gjort det, om jeg hadde tatt på meg min forborgne kappe
     (Ole Robert Sunde Jeg føler meg uvel 46 2019)