Det Norske Akademis Ordbok

flottør

flottør 
substantiv
BØYNINGen; flottøren, flottører
UTTALE[flåtø:´r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk flotteur, avledet av flotter 'flyte'; jf. flottere og suffikset -ør
BETYDNING OG BRUK
1 
teknikk
 flytelegeme som regulerer væsketilstrømning eller viser væskestand
 | jf. flottørbryter
EKSEMPEL
  • flottøren i en toalettcisterne
2 
båtformet understell på sjøfly
 | jf. flottørfly
SITATER
  • det viste sig, at deres [flyve]maskine havde flottører, som bar den let over vandfladen
     (Aftenposten 22.10.1914/5)
  • flyvemaskinen [kom] svaiende ned til vandflaten og blev liggende paa sine flottører
     (Øvre Richter Frich Kaperens klør 64 1915)
  • [han] lot maskinen drive inntil flottørene stod godt plantet i sanden
     (Alf B. Bryn Peter van Heeren mottar opdrag av enhver art 85 1938)