Det Norske Akademis Ordbok

florere

florere 
verb
BØYNINGflorerte, florert, florering
UTTALE[flore:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin florere 'blomstre'
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 blomstre
SITATER
  • nu florerer de rige pragtblomster
     (L. Dilling Hverdagsmennesker 3 80 1881)
  • overført
     
    mit væsens guddom er en vaarlig ynde; den maa florere mellem visne blade
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 103)
  • overført
     
    jeg vaagner en morgen i en lav stue med florerende tapeter og dansende solskin over geranierne
     (Nils Kjær Samlede Skrifter IV 44)
2 
overført
 trives
; utfolde seg
SITATER
  • gid fremdeles alt, som befordrer Guds kundskab og et christeligt sind, maatte florere i vort land
     (Hans Nielsen Hauge Udtog af Kirke-Historien 261 1822)
  • «Koncert-Foreningen» … florerer endnu under hr. Otto Mallings dygtige ledelse
     (Edvard Grieg Artikler og taler 107)
  • bygden omkring florerte
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 216 1917)
2.1 
ofte om noe uheldig eller skadelig
 finnes i mengder, vokse
; være i full utvikling
EKSEMPLER
  • utelivet florerte i hovedstaden
  • det florerte av (eller med) sykdommer i fangeleirene
  • ryktene florerer
  • synden florerer
  • utrygge leker florerer i butikkene
SITATER
  • hvor kapitalen, naar den florerer, perser arbeideren til det yderste
     (Alexander L. Kielland Fortuna 260 1884)
  • at overtroen florerte til sjøs i gamle dage var jo ikke mer end rimelig
     (Morgenbladet 1930/206/2/3)
  • tobakksmuglingen florerer i Trøndelag
     (Nidaros 1931/179/4/1–2)
  • det florerte slett ikke noe dop i graffitimiljøet på midten av nittitallet
     (Cecilie Høigård Gategallerier LBK 2002)
  • i den kristne kirken florerer jo bilder både av Gud og Jesus
     (Jostein Gaarder Sofies verden LBK 1991)