Det Norske Akademis Ordbok

flire

Likt stavede oppslagsord
flire 
verb
BØYNINGflirte, flirt, fliring
UTTALE[fli:`rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. dialektalt flire, svensk dialekt flira, dansk dialekt flire; til samme rot som flinse, fline 'fnise'; se fline; grunnbetydning 'le med blottede tenner'
BETYDNING OG BRUK
1 
smile, le ondskapsfullt, hånlig eller dumt, tåpelig
; glise
SITATER
  • skulde man ikke høre og se … det taabelige smiil, den langtrukne mund i «flire»
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 487)
  • stødt så flirer de bag ens ryg, og tisker, så det tvers igennem en brænder
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 27)
  • nå, jeg kan forresten ad faren flire – for jeg ligger bundfast på alle fire
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 224)
  • du flirer til en døende mand og du heter efter mig
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 228 1917)
  • ute fyller latteren hans hele lufta, og jeg flirer med
     (Marianne Røise Kielland Kjøttsøvn LBK 2004)
  • en fremmed, som flirte, som bare flirte av meg
     (Lars Saabye Christensen Sluk LBK 2012)
2 
mest dialektalt
 (små)le
; smile
SITATER