Det Norske Akademis Ordbok

flikke

Likt stavede oppslagsord
flikke 
verb
MODERAT BOKMÅLflikket, flikket, flikking
preteritum
flikket
perfektum partisipp
flikket
verbalsubstantiv
flikking
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fli`k:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk eller tysk flicken, flecken; se flikk
BETYDNING OG BRUK
1 
sette en flikk på
; bøte
; lappe
EKSEMPEL
  • flikke en kjele
SITATER
  • vi flikker med klude din kongedragt
     (Henrik Ibsen Digte 3 1875)
  • flittige smaa haandværkere … sad i den aabne dør [og] flikkede … sko
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 271 1900)
  • faren, som var skomaker, lærte ham å halvsåle og flikke skotøi
     (Rudolf Muus Dikterliv i gamle Kristiania 54 1932)
2 
reparere
; utbedre (enkelt, hastig)
EKSEMPLER
  • flikke på en tekst
  • det er bedre å begynne på nytt enn å flikke på det gamle
SITATER
  • hans efterfølgere hadde vedligeholdt og flikket og pudset saavidt fornødent var
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 33)
  • har svenden flængt, så får manden flikke
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 18)
  • så flikker vi lidt på vandledningen
     (Henrik Ibsen En folkefiende 208 1882)
  • pennekiv og døgnchronikkers latter har flikket sammen et par ny rabatter
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 156)
  • kunde ikke vi to prøve på at flikke fillerne sammen hist og her, – så vi fik ligesom et slags menneskeliv ud af det!
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 180 1899)
  • kveldstimene gikk med til å flikke på det jeg hadde av materiale til diktsamlingen min
     (Elin Brodin og Henning Hagerup De dødes språk LBK 2001)