Det Norske Akademis Ordbok

flense

Likt stavede oppslagsord
flense 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLflenset, flenset, flensing
preteritum
flenset
perfektum partisipp
flenset
verbalsubstantiv
flensing
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fle`nsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
muligens beslektet med norrønt flensa 'slikke'; jf. flenge
BETYDNING OG BRUK
1 
især i hvalfangst
 skjære spekket av (en skutt hval)
; avspekke
SITAT
  • hvalen kunne trekkes på dekk i åpen sjø og flenses om bord
     (Karsten Alnæs Historien om Norge 4 275 1999)
2 
litterært
 skjære (opp), flenge, rive på en brutal, gjennomtrengende måte
SITATER
  • tror Dere, jeg vil læse et brev fra min mand, som professoren har åbnet? Han! Revet det op med sine tynde små jordmoderfingre! Se, hvor det er flænset!
     (Amalie Skram Professor Hieronimus 213 1895)
  • [han] havde flenset og flænget og brugt sig som en barberkniv
     (Jonas Lie Samlede Digterverker VII 241)
  • stemmen som kunne flense et helt nervesystem
     (Bergljot Hobæk Haff Raset 98 1956)
  • en dag fandt man yankeen paa selve opgangen til Estanciaen flænset op med et knivstik fra lysken til haken
     (Øvre Richter Frich Kondoren 61 1912)
  • jeg [kom] til å forestille meg hvordan Wergeland etter likåpningen hadde vært med på å flense det sørpete kjøttet av beina
     (Hans Herbjørnsrud Brønnene 48 2006)
  • før du er så mye som i nærheten av et forløsende favntak, stirrer du rakt inn i trynet på en nordnorsk fisker med sydvest, snadde og skjegg, så furet, værbitt over vannet at du går i sjokk før du flenses rett ned i kummen. Det er torskens tragedie
     (Aftenposten 09.02.2008/2/8)