fleip
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; fleipen, fleiper 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
fleipen
ubestemt form flertall
fleiper
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[flæip]
ETYMOLOGI
til fleip
BETYDNING OG BRUK
muntlig
fleipete person
EKSEMPEL
-
han er en stor fleip
SITAT
-
[den] som endnu tog munden fuld og talte bredt og drøit, han var ikke som før en «flabb» eller en «fleip» … nei, han «sad i spotteres sæde»