finkløve verb BØYNINGfinkløving verbalsubstantiv finkløving BETYDNING OG BRUK kløve i smale, tynne stykker | jf. fin SITATER Rasmus Rusten stod ved huggestabben i Nordlien og finkløved bagstved (Hans Aanrud Fortællinger III 124 1923) i beregningerne er ikke medtaget kapning og finkløvning af veden (Aftenposten 11.07.1917)
