Det Norske Akademis Ordbok

figaro

figaro 
substantiv
BØYNINGen; figaroen, figaroer
UTTALE[fi:´garo]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk figaro, etter Figaro, navnet på en barberer i komedier av Pierre-Augustin Beaumarchais (1732–99) og senere i operaer av forskjellige komponister
BETYDNING OG BRUK
om eldre forhold
 turdans i tredelt takt, med spasering i kringleformede figurer
SITATER
  • en uendelig række engelskdandse og feiere, endvidere molinask, hornpfeife, figaro, kort allehaande dandse, der ikke tillade nogen ordentlig samtale med damen
     (Camilla Collett Fortællinger 131 1861)
  • i den tid var der næsten vals i alle dandse, deels meget langsom, som i engelskdands, deels hurtig i feier og molinack; figaro ikke at forglemme, som hverken havde begyndelse eller slutning
     (Carine Rehbinder Barndoms og ungdoms erindringer 23–24 1915)
  • den anden dands som jeg blev nødt til at være med i, var en figaro
     (Søren Hielm Friis Sokneprest S.H. Friis’ opptegnelser og brev og professor J.A. Friis’ dagbok 73)