Det Norske Akademis Ordbok

fibel

Likt stavede oppslagsord
fibel 
substantiv
BØYNINGen; fibelen, fibler
UTTALE[fi:´b(ə)l]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk Fibel eller middelnedertysk fibel, fibele, omdannelse av tysk Bibel, middelnedertysk bibel, idet boken opprinnelig inneholdt lesestykker fra Bibelen
BETYDNING OG BRUK
foreldet
 alfabet (abc) eller lærebok i lesning (abc-bok)
 | jf. fibelbrett
SITATER
  • læs dig det i livets bog, dødens brogetmalte fibel!
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 50)
  • børnene lære den fibel at stave
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 525)
  • [de strevde] med at indpode «fibelen» i nogle af byens «beremandsbarn» af begge kjøn
     (Peter Jessen Bergensk hverdagsliv i femti- og sexti-aarene 3 1910)
     | jf. bedremannsbarn
  • saasnart børnene … har faaet sin «fibel ind», henvises de til lese- og lærebøgerne
     (Den norske Folkeskole 1865/34)