fehund substantiv BØYNINGen genus maskulinum ubestemt artikkel en FULL BOKMÅLSNORM BETYDNING OG BRUK 1 buhund | jf. fe SITAT da løb en fæhund glubsk og vred med glam og knurren os imod (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 27) 2 sjelden dum person ; fe SITAT de er fæhunde, som ikke har nogen forstand at miste (Henrik Ibsen En folkefiende 180 1882)
