faut
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; fauten, fauter 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
fauten
ubestemt form flertall
fauter
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fæut]
ETYMOLOGI
fra fransk faute 'feil'
BETYDNING OG BRUK
foreldet
bedrageri
; feil
SITATER
-
der var lumskeri i spekulationerne og faut i falitten
-
begaa knep og feuter(Maal og Minne 1918,134)