førelse
substantiv
UTTALE[fø:`r(ə)lsə]
BETYDNING OG BRUK
1
foreldet, arkaiserende
det å føre seg
; oppførsel
SITATER
-
[de unge] lovede i levneds førelse og arbeids gjørelse at føre sig op som det sig en hæderlig bager og svend sømmede
-
tutafæt fra top til taa, … med et opsyn og en førelse, saa det kvap i én, naar han kom anstigende
2
litterært, foreldet
føring
SITATER
-
at han kom netop nu, var jo forsynets førelse
-
det var en særskilt Guds førelse