Det Norske Akademis Ordbok

erfare

erfare 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLerfarte, erfart, erfaring
preteritum
erfarte
perfektum partisipp
erfart
verbalsubstantiv
erfaring
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ærfa:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk erfahren, grunnbetydning 'få tak i ved å fare etter, innhente'
BETYDNING OG BRUK
1 
erkjenne gjennom (indre eller ytre) iakttagelse eller ved opplevelse
; lære å kjenne
; få føle
; merke
SITATER
  • I stolte uslinger, – I skal erfare, I har ej knækket mig
     (Henrik Ibsen Catilina 64 1875)
  • boken [var ikke] blitt til for å fortelle om det funksjonshemmede barnet, men om det erfarende og skapende barnet
     (Finn Carling Gjensyn fra en fremtid 396 1988)
  • hans livsvisdom var ikke basert så meget på det erfarte liv som på det erkjente
     (Jan E. Hansen De døde 51 1996)
  • [barnehage]barna [i alderen 1–3 år] skal få erfare rom og form gjennom alle sanser
     (sandnes.kommune.no 15.03.2011)
  • en nordmann er ikke lett å knekke. Det hadde jeg ikke minst erfart på Grini
     (Jan Jakob Tønseth Prosten LBK 2013)
2 
få vite
; få beskjed om
SITATER
  • nogle aar senere erfoer jeg med glæde, at [prestesønnen] var død
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 86)
  • hvad der blev af de to, – han derinde erfor
     (Henrik Ibsen Digte 93 1875)
  • han erfarte … at ægteparret Steenbuck havde havt mange barn
     (Bernt Lie Mot Overmagt 58 1907)
  • kondisjonene erfares under auksjonen
     (Adresseavisen 1929/287/9/3)
  • efter hvad vi erfarer er den drepte kvinnes navn [NN]
     (Hamar Stiftstidende 1930/22/1/3)
  • etter det NTB erfarer, er det bare planlagt ett statsbesøk i Norge og ett i utlandet for kongeparet neste år
     (aftenposten.no 30.12.2007)