enjambement
substantiv
MODERAT BOKMÅLet; enjambementet, enjambementer 
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
enjambementet
ubestemt form flertall
enjambementer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[aŋʃambəma´ŋ:]
ETYMOLOGI
fra fransk enjambement, verbalsubstantiv til (avledet av) enjamber 'skreve over'
BETYDNING OG BRUK
metrikk
SITATER
-
om disse for enhver let opløselige jambiske rækker er … intet andet at mærke, end at det sidste enjambements variation eller supplement af tanken i første enjambement, som kan jevnføres med lignende i kjæmpeviserne, bærer vidnesbyrd for digtenes tilbliven ved improvisation
-
en åttelinjet strofe uten enjambement og med tre hovedtrykk på hver linje
-
i tekstene dukker det opp ordspill, enjambementer, langlinjer hinsides tradisjonelle sangtekstmetre, innrim, konsonantrim, trestavelsers vokalrim og syvlinjers tiraderim