Det Norske Akademis Ordbok

enemerke

enemerke 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; enemerket, enemerker
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
enemerket
ubestemt form flertall
enemerker
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
dansk form enemærke, omdannelse påvirket av ene; se ene (determinativ, adjektiv) og ene (adverb); av gammeldansk enmærki, norrønt endamerki 'grenseskille, grensemerke'; grunnbetydning 'jord, (jakt)område som er en enkelt persons eiendom'
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, mest i flertall
 område, fag, arbeidsfelt som er forbeholdt en enkelt eller noen enkelte
EKSEMPEL
  • komme inn på andres enemerker
SITATER
  • deres fædres enemærker
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 35 1865)
  • det er min agt at leve roligt indenfor mine egne enemærker
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 69 1874)
  • det [var] første gang vi traff virkelige, så å si autoriserte banditter på deres private enemerker
     (Alf B. Bryn Tinder og banditter 214 1943)
  • det faste [el]opplegget er … den registrerte elinstallatørs enemerke
     (elektroexperten.no 2011)
2 
sjelden, mest i flertall
 (emne)område
; gebet
SITATER
  • hvis fruerne vil ind på de enemærker, så er det bedst jeg går
     (Henrik Ibsen Vildanden 177 1884)
  • en fremmed fugl på den gode, solide, tradisjonsrike borgerlige smaks enemerker
     (Tor Ulven Avløsning 96 1993)