ekstirpere
verb
BØYNINGekstirperte, ekstirpert, ekstirpering 
preteritum
ekstirperte
perfektum partisipp
ekstirpert
verbalsubstantiv
ekstirpering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ekstirpe:´rə]
ETYMOLOGI
fra latin exstirpare 'trekke ut rot, rykke opp med roten'
BETYDNING OG BRUK
1
medisin
fjerne (organ, lem, sykt vev e.l.) fullstendig ved operasjon
SITAT
-
professor Hagbarth Strøm (1854–1912) lyktes med å ekstirpere et strupehode i 1890(med.uio.no 1989/Mangfoldig Medisin, UiO)
2
overført
utrydde
SITATER
-
[hvis Hjalmar Ekdal] nogensinde har havt ansats til den slags abnormiteter, som De kalder personlighed, så er både rødderne og trævlerne ble’t grundigt extirperet allerede i gutteårene
-
man exstirperede rester av overtro og vranglærdom